Channe Berthelsen

“At udføre behandlinger som tager udgangspunkt i kundens unikke udtryk og give dem et naturligt, æstetisk og harmonisk resultat er meget værdifuldt for mig. Jeg tror på, at skønhed skaber velvære og at livskvaliteten øges, hvis man er glad for sit udseende og sin krop”.

Channe har en bachelor i sygepleje og har flere års erfaring fra hospitalsvæsnet, både i Danmark og Norge. Channe er kosmetisk sygeplejerske hos Inviocare og kan udføre følgende behandlinger: Botox, laser, CoolTech og peels.

Hun er kendt for at sætte kunden i centrum, være lydhør og herigennem finde ud af hvad kundens behov er. Derudover er Channe kendt for sin rolige hånd og professionalisme, når hun udfører injektionsbehandlinger.

Channe er også certificeret i vores ZO Skin Health serie og ZO Medical serie og kan hermed vejlede og guide dig til en sundere og velbalanceret hud.