Behandlingen, alle har en mening om

Botox (botulinum toksin type A) gives som indsprøjtninger og er efterhånden meget udbredt.

Når man for eksempel rynker panden, trækker musklerne sig sammen, og her virker Botox ved at blokere det signalstof, der overfører beskeden fra nerven til musklen, så musklen lammes, og huden ser glat ud. Behandlingen holder tre-fire måneder, for på et tidspunkt finder nerven nye veje til at kunne bevæge musklen og dermed rynke huden igen.

Indsprøjtninger med Botox udføres hos Inviocare og kun af certificeret og sundhedsfagligt personale.

Nogle tror, at Botox udvindes direkte fra den farlige botulinumbakterie, der kan give pølseforgiftning. Botulinum toksiner er nogle af de mest giftige substanser, der findes, men Botox isoleres og forfines i laboratorier og er meget sikker i forhold til den farlige botulinumbakterie. Desuden bruges den til kosmetiske formål i en koncentration, der er meget lav (for eksempel 5-15 units til panderynker), mens der skal mindst 2500 units til, før man taler om toksiske (giftige) mængder. Botox kan også bruges til andre lidelser, som for eksempel spasmer og hovedpine, hvor den muskellammende effekt kan være gavnlig.

Botox har størst effekt på dynamiske rynker, det vil sige rynker, der endnu ikke er permanente, men som kun kommer, mens man for eksempel rynker sine øjenbryn. Behandlingen kan derfor give en meget synlig effekt især omkring øjne og bryn, men vil ikke fjerne permanente rynker.

Botox (som er et protein) nedbrydes helt naturligt til aminosyrer med tiden. Nogle af aminosyrerne genbruges til at bygge nye proteiner, mens andre udskilles via nyrerne og urinen.

Læs mere om indikationer for behandlingen her