Belkyra (Dobbelthage behandling)

Prisgaranti på Belkyra

Inviocare tilbyder prisgaranti, hvis du finder en lavere listepris på en identisk behandling fra en anden klinik i København. Læs mere her

Hvad er en Belkyra behandling?

Mange døjer med deres dobbelthage, som kan være svær at få væk på trods af træning og diæt. En dobbelthage har ofte ikke noget at gøre med din kropsvægt, men har noget at gøre med hormoner eller arvelighed. For mange kunder er det enormt frustrerende og en dobbelthage kan få dig til at se ældre, tykkere og usundere ud.

En Belkyra behandling kan her være en god mulighed. Den aktive ingrediens i Belkyra er en syntetisk ikke-human og ikke-animalsk formulering af deoxycholsyre, som er et molekyle der allerede findes i kroppen. Deoxycholsyre er et fordøjelsesenzym, der nedbryder fedt fra den mad vi spiser. Når produktet sprøjtes ind i fedtet under hagen, nedbrydes fedtet og ødelægger cellemembranen. Herefter vil fedtcellerne ikke komme tilbage.

Hvilket resultat får jeg?

I løbet af 8-12 uger reducerer behandlingen fedtet permanent og dobbelthagen bliver mindre. Din dobbelthage vil blive reduceret helt uden kirurgi.

De bedste kandidater for en Belkyra behandling er kvinder og mænd, som er over 18 år og har et godt helbred.

Før Efter

Belkyra dobbelthage behandling

Kunden har modtaget 1 permanent fedtnedbrydende behandling under hagen. Der er gået 7 uger mellem behandling og resultat.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Mængden af fedt der nedbrydes varierer fra patient til patient, og derfor kan den enkelte have brug for mere end én behandling. Vi anbefaler generelt 2-4 behandlinger for at opnå et perfekt resultat. Der må højst administreres 6 behandlinger med mindst 4 uger imellem.

Skal jeg konsulteres først?

Inden din første Belkyra behandling hos Inviocare skal du have en gratis konsultation hos vores speciallæge. Det er ligeledes et lovkrav, at du skal have 48 timers betænkningstid før selve behandlingen.

Hvordan foregår behandlingen?

Inden behandlingen køles området ned med isposer, som virker smertelindrende og mindsker risiko for blå mærker. Herefter lokaliseres indstiksstederne med en skabelon der lægges på området. Antallet af stik varierer fra person til person, men i gennemsnit skal man have 20 stik pr. behandling.

Herefter sprøjtes der syntetisk deoxycholsyre ind i fedtet under hagen. Fedtet reduceres og din kæbe bliver mere defineret.

Selve behandlingen er forbundet med let smerte som aftager igen ca. 5 minutter efter behandlingen. Det er normalt og forventeligt, at man hæver meget op i det behandlede område. Hævelsen vil aftage gradvist i ugerne efter behandlingen.

Det er ligeledes forventeligt med blå mærker i det behandlede område. Huden vil være følelsesløs og der kan være ømhed og let hårdhed i området i flere uger efter behandlingen.

Behandlingen udføres kun af speciallæger i plastikkirurgi og dermatologi.

Anmeldelser fra Facebook